Historien bag Autohallen

I 1951 købte ægteparret Valborg og Holger Jensen Slagelsevej 242 i Kalundborg med henblik på at drive egen Esso-station med tilhørende værksted.

Den lille familie indrettede sig på førstesalen, hvor parrets tre-årige søn, Bruno Kjær Jensen, boltrede sig hjemmevant blandt biler og reservedele.

I midten af 1970’erne blev Autohallen gjort til et aktieselskab, og i samme forbindelse overtog Bruno Kjær Jensen ledelsen efter sin far.

Ønsket om at Autohallen skulle have sit eget bilmærke var stort, så da Toyota i 1987 så sig om efter en forhandler i Kalundborg, slog Autohallen til.

I starten af ’00, skete der en konsolidering af bilbranchen, det betød at Autohallen blev spurgt, om de ville være ansvarlige for Slagelse, Skælskør og Korsør. Denne udfordring tog Autohallen til sig i 2003, og flyttede ind i helt nyt og moderne bilhus i oktober 2004. I 2006 blev ansvaret for Sorø ligeledes overdraget til Autohallen.

I oktober 2023 sker den endelig overtagelse, af Toyota i Holbæk/NHE Biler A/S drevet af Niels Ebdrup gennem mange år. En overtagelse som gennem flere år har været planlagt. Men i 2023 sker den endelig overtagelse, og hvor butikken i Holbæk skifter navn til Autohallen.

I dag er Autohallen Toyota et moderne og innovativt bilhus med afdelinger i både Slagelse, Kalundborg og nu Holbæk. Kendetegnende for Autohallen og Toyota har vi et væld af trofaste og stabile medarbejdere, der har været en del af ”rejsen” gennem rigtig mange år. Autohallens kerneværdier ligger derfor dybt forankret i hver enkelt medarbejder. Gæstfri - Energisk - Troværdig

I dag drives Autohallen af Kenneth Villumsen & Roberto da Cruz.

Mød Autohallen